Alle indlæg af tina

Autostol 9-18 kg – hvilken ?

Autostol 9-18 kg - hvilken ?

Som tidligere nævnt blev jeg selv mor i marts 2014 – det vil sige, at vores søn nu nærmer sig de 10 måneder og en dermed en længde og bredde, der gør, at han er ved at være både for bred og lang til at sidde i sin baby-autostol.
Så er spørgsmålet bare: Autostol 9-18 kg – hvilken? For det første er man lidt i vildrede over, at der er så mange valg at træffe – og dernæst skal man også til at udvide sit ordforråd med ord som isofix, I-Size, selepude…! Ligesom da vi skulle starte fra scratch med at købe ting til vores søn, startede vi med at tage en tur i Babysam, hvor vi igen fik rigtig god vejledning.
Det er jo ikke fordi, man ikke interesserer sig for sit barns komfort i bilen og dets sikkerhed, men hvis man har det ligesom jeg, så er FDM ikke lige den mest besøgte hjemmeside. Det er fint, at man kan læse om ECE 44-03 også videre, men i virkeligheden, så ville det være nemmere, hvis nogen bare kunne fortælle en, hvilken autostol, der bare er DEN BEDSTE! Vi har ikke prøvet andre end den stol, vi har valgt, men uden at tøve, så kan jeg love jer for at det for os er den absolut bedste autostol, vi har valgt.

Continue reading

Huskeliste til det første barn

Huskeliste til det første barn

“Huskeliste til det første barn”-ideen kommer sig af, at jeg selv er blevet mor i år, og sådan en huskeliste til det første barn kunne vi have haft meget glæde af selv 🙂
Da jeg opdagede i 2013, at jeg  – lidt uventet – var blevet gravid, var jeg virkelig på bar bund. Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for hverken mine veninders eller andre i min omgangskreds’ graviditeter, og jeg har i særdeleshed aldrig interesseret mig for hvilket udstyr og i hvor stort omfang, man skulle ud og shoppe til det her lille nye væsen. Min kæreste havde det på samme måde. Så vi startede med at tage en tur i Babysam, hvor det for vores begges vedkommende var første besøg i sådan en butik – vi følte os lidt som elefanter i et glasbur, og den kvikke ekspedient så det straks (som i: han havde dollartegn i øjnene, for her var virkelig to amatører, der kunne prakkes, hvad som helst på), og han var så venlig at udlevere ovenstående skema. Hold op, hvor synes vi bare han var venlig, og vi klamrede os til huskelisten fra den dag af.

Continue reading

Nemme opskrifter på babys første mad

 

babymos-653
Det er ikke fordi, at jeg normalt ikke kan finde ud af at bikse en ret sammen, som min mand og jeg kan få til aftensmad. Men da det kom til opstart af grød og mos til Villads, så var jeg i vildrede.  Måske er det en god cocktail af, at man går hjemme i sin egen lille osteklokke på barsel, og det er ikke fordi man bliver dummere af det, men er det ikke det, man kalder ammehjerne!?  Continue reading

Top 5: De bedste TV-serier

De bedste tv-serier

Da jeg var yngre, så jeg enorm mange film. Den ene filmaften efter den anden løb af stablen, og det var filmmaraton, hvor man så flere film på en aften. Gode som dårlige film – de fleste film fik en chance. Dengang så jeg til gengæld ikke så mange TV-serier, men i takt med at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere forfalden til at se TV-serier.
Nogle gange kan jeg godt savne de aftener, hvor man så den ene film efter den anden og holdt sig vågen til langt ud på natten. Tanken om de aftener og den følelse man kan genkalde sig – dynen med inde i stuen, slik, masser af popcorn og cola – det var tider! Man lyder så gammel, når man siger det, men den dag idag ville én film uden afbrydelser eller uden at man faldt i søvn undervejs være succes.
Og det er her, at jeg kan finde årsagen til, at jeg nu har kastet min kærlighed på TV-serier. Selvom man kaster sig ud flere sæsoner og mange timers underholdning, når man starter en ny serie, så er det alligevel mere overskueligt, da man kun er bundet i ca. 45 min for hvert afsnit, og chancen for at gennemføre uden at falde i søvn er ret stor. På den måde føles det som om, man kan nå at se en lille minifilm efter alle dagens gøremål og samtidig komme i ordentlig tid i seng 🙂 Continue reading

Opskrift på de bedste gulerodsboller

Debedstegulerodsboller_step9

Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg ikke den store bager. Dermed mener jeg, at jeg ofte ikke er så heldig med resultatet – smagen er som regel ok, men udseendet kan sommetider slå fejl. Derfor er jeg virkelig begejstret for disse boller, der slet ikke skal se perfekte ud, men de smager til gengæld himmelsk. Jeg har gennem tiderne brugt utallige af kroner på gulerodsbrud hos Lagkagehuset, men der er slut nu. Opskriften på de bedste gulerodsboller kommer nemlig her, de minder om dem fra Lagkagehuset – de er bare bedre 🙂 Continue reading

Banankage – her er den bedste og nemmeste opskrift!

banankage

Jeg har aldrig været den store bager. I hjertet, jo, men ikke når det kommer til at skulle bage selve kagen. Af den ene eller anden grund, så er jeg tit uheldig, og resultatet bliver sjældent så flot i virkeligheden som på de flotte billeder, der ofte pryder de bageopskrifter, jeg følger. Jeg formår dog som regel at ramme den forventede smag på en kage, men når udseendet ikke følger med, så falder det hele bare lidt til jorden. It’s all about appearances. Continue reading

Vin & Vinbaren i Viborg – et besøg værd

Indgangen til Vin & Vinbaren i ViborgNår man bor i en provinsby, hvor ikke mere end to diskoteker kan løbe rundt samtidig, så er det modigt, at nogen satser butikken og åbner en vinbar. Vin og Vinbaren i Viborg er den eneste i byen af sin slags her i byen, og jeg må sige, at de har formået at gøre stedet rigtig hyggelig og nærværende.

Derfor har jeg lyst til at fortælle om mit besøg på Vin & Vinbaren i Viborg, som fandt sted igår – en torsdag aften, hvor gaderne i Viborg stort set ligger øde hen, men det var ikke tilfældet på Vin & Vinbaren i Viborg, hvor der var fuldt hus størstedelen af tiden, jeg var der.

Continue reading

Få lange øjenvipper på 3 måneder med Revitalash

Få lange øjenvipper med RevitalashJeg har aldrig været den store tilhænger af at påføre mig “falsk skønhed”. Med det mener jeg for eksempel negle i akryl, hår ekstensions, silikone også videre. Det er ikke fordi, at jeg ikke synes, det er pænt på andre, men jeg har bare ikke selv bevæget mig ned af den boldgade. Fra naturens side er jeg desværre heller ikke udstyret med den perfekte C-skål, tynde ben eller dådyrøjne med lange flotte øjenvipper. Og hvilken pige drømmer ikke om det?
Continue reading