Banankage – her er den bedste og nemmeste opskrift!

banankage

Jeg har aldrig været den store bager. I hjertet, jo, men ikke når det kommer til at skulle bage selve kagen. Af den ene eller anden grund, så er jeg tit uheldig, og resultatet bliver sjældent så flot i virkeligheden som på de flotte billeder, der ofte pryder de bageopskrifter, jeg følger. Jeg formår dog som regel at ramme den forventede smag på en kage, men når udseendet ikke følger med, så falder det hele bare lidt til jorden. It’s all about appearances. Når jeg skriver, at “jeg som regel formår at ramme smagen”, så betyder det også at det nogle gange også slår fejl. Det kan være af helt simple årsager som for eksempel at chokoladen skal smeltes til en helt speciel temperatur, som jeg kke lige får ramt, eller at melet skal sigtes og at jeg mister tålmodigheden og snyder med det sidste – der må være andre end mig, der har samme udfordringer 🙂

Men i hvert fald så har jeg i dag bagt en helt fantastisk banankage. Den opskrift vil jeg selvfølgelig dele her, da den virkelig er umulig at forkludre! Banankage er lækkert – men i min verden skal sådan en smage helt speciel. Det er vigtigt at den helt rette mængde banan møder den helt rette portion chokolade, og det er slet ikke svært med denne opskrift på den bedste banankage.

Here goes…

OPSKRIFT PÅ BANANKAGE

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Dette skal du bruge:

alle ingredienser til banankage

3 æg
2 dl sukker
2 tsk vaniliesukker
2 dl mel
1 tsk bagepulver
100 gram blødt smør
100 gram mørk chokolade
2 moste modne bananer (Hvis de er små, så brug 2 1/2)

Start med at piske æg, vaniliesukker og sukker luftigt med et piskeris

banankage 1

Bland derefter mel og bagepulver med det bløde smør

banan 2

Mos bananerne med en gaffel – det behøver ikke være fuldstændig fintmost (Gad vide om der overhovedet er et ord, der hedder det…finmost…?)

banan 3

Hak chokoladen – dette skal også bare grovhakkes

banankage 4

Når du har alt dette klar, så skal det hele blandes sammen

banankage 5

Du er nu klar til at hælde blandingen af din banankage over i en form. Jeg har valgt en rugbrødsform med målene 15 x 25 cm – desuden vælger jeg at bruge bagepapir. Dette af den simple grund at rengøringen af bageformen formindskes væsentligt i forhold til hvis man vælger, at bage banankage direkte i en smurt form, hvilket selvfølgelig også er en mulighed.

Banankage 6

Sæt din banankage i en varm ovn ved 175 grader varmluft midt i ovnen i ca. 55 min – det kan vinge lidt alt afhængig af hvilken bageform du vælger til din banankage, men prøv dig lidt frem. Din banankage er færdig, når der ikke klisterer kagedej fast på en kniv, hvis du stikker den ned i kagen undervejs.

Resultatet:

Banankage

banankage_2

VELBEKOMME!

Skålene er Margretheskåle fra Rosti Mepal – se dem her: http://www.rosti-mepal.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *