Top 5: De bedste TV-serier

De bedste tv-serier

Da jeg var yngre, så jeg enorm mange film. Den ene filmaften efter den anden løb af stablen, og det var filmmaraton, hvor man så flere film på en aften. Gode som dårlige film – de fleste film fik en chance. Dengang så jeg til gengæld ikke så mange TV-serier, men i takt med at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere forfalden til at se TV-serier.
Nogle gange kan jeg godt savne de aftener, hvor man så den ene film efter den anden og holdt sig vågen til langt ud på natten. Tanken om de aftener og den følelse man kan genkalde sig – dynen med inde i stuen, slik, masser af popcorn og cola – det var tider! Man lyder så gammel, når man siger det, men den dag idag ville én film uden afbrydelser eller uden at man faldt i søvn undervejs være succes.
Og det er her, at jeg kan finde årsagen til, at jeg nu har kastet min kærlighed på TV-serier. Selvom man kaster sig ud flere sæsoner og mange timers underholdning, når man starter en ny serie, så er det alligevel mere overskueligt, da man kun er bundet i ca. 45 min for hvert afsnit, og chancen for at gennemføre uden at falde i søvn er ret stor. På den måde føles det som om, man kan nå at se en lille minifilm efter alle dagens gøremål og samtidig komme i ordentlig tid i seng 🙂

Nå lad os komme til det – i vilkårlig rækkefælge:

TOP 5: De bedste TV-serier

dexter

DEXTER (2006-2013)

8 Sæsoner á 12 episoder /  96 episoder

Serien foregår i sunny Miami, hvor man følger Dexter som er retsmediciner hos Miami Metro Police om dagen og seriemorder om natten. Han udvælger sine ofre udfra en teori om hvem, han mener, der er gået fri af en forbrydelse og fortjener en hårdere straf end, den de har fået.
Serien er en af mine absolutte favoritter. Den er sjov, lidt uhyggelig, spændende og så har den dér lidt skæve vinkel, der får Dexter til at blive helten i stedet for skurken. Det er så god underholdning!

Tjek den også ud på IMDb.

21225_breaking_bad

BREAKING BAD (2008-2013)

5 sæsoner – 62 episoder i alt

Kemilæreren og familiefaderen Walter White opdager, at han er alvorlig syg. Han har cancer og får ca. 2 år at leve i. Da hans sygeforsikring ikke er, som han havde troet, griber han til mere ekstreme metoder for at tjene penge til at forsørge og fremtidssikre sin familie og til at betale for hans regninger de behandlinger, han modtager på hospitalet. Serien udspiller sig i New Mexico, hvor han bor med sin gravide kone og sin syge teenagesøn. Hans ellers stille og rolige familieliv ændres totalt efter, at han har fået stillet sin diagnose, og snart er Walter indblandet i narko-miljøet og udfører kriminelle handlinger for at fremtidssikre sin familie økonomisk.
Allerede tidligt i sæson 1 bliver man grebet af denne serie. Den er sjov, dramatisk og spændende, samtidig med at den afspejler meget godt, hvordan alting kan ændres, når lynet slår ned.

Læs eventuelt mere her på IMDb

homeland_tv_series_toptvshows.net_

HOMELAND (2011-)

Indtil videre 3 hele sæsoner / 36 episoder (4. sæson er igang i USA)

Carrie Mathison er en CIA-agent, der lever og ånder for at bekæmpe terror. På en mission i Irak bryder hun reglerne for at komme til at snakke med en fange, der kan fortælle hende, at det er lykkedes Al-Qaeda en at “omvende” en amerikansk fange. Efter otte år lykkedes det at redde en US marine, Nicholas Brody, der har været holdt fanget. Carrie er sikker på, at det er ham, der er den fange, der er blevet omvendt af Al-Queda. Jagten på Nicholas Brody går ind allerede fra da han sætter sine ben på amerikansk jord igen, og Carrie vil gøre alt for at afsløre Nicholas Brody.
Serien er superspændende, nervepirrende, dramatisk og aktuel. Jeg var total opslugt af denne serie fra første afsnit.
Læs mere om serien her på IMDb

the-good-wife__140323200925

 THE GOOD WIFE (2009-)

5 sæsoner / 112 afsnit (6. sæson er igang)

Alicia Florrick er gift med tidligere statsadvokat, Peter Florrick, der har været fænglet for korruption og sexskandale. Alicia Florrick er den sejeste husmor. Hun tager sagen i egen hånd og vender tilbage til arbejdsmarkedet som advokatfuldmægtig efter flere år som hjemmegående husmor. Her får hun lov at bevise sit værd i retssalen samtidig med at hun kæmper med offentlig ydmygelse og et svært ægteskab med Peter Florrick.
Normalvis er jeg ikke til den slag “feel-good-serier for kvinder”, men denne serie er outstanding! Jeg ville ønske, at jeg ikke havde set den endnu, så jeg kunne starte den fra idag! 🙂

Serien er dramatisk, pragmatisk, spændende, sjov og så har den masser af fantastiske gæsteskuespillere.
Læs mere her på IMDb

mad-men-1024x768 MAD MEN (2007-)

7 sæsoner / 92 episoder

Mad Men handler om Don Draper, der er salgschef på en af New Yorks mest Prestigefyldte reklamebureauer på Madison Avenue. Man følger Don Drapers liv på alle fronter – med hans kone, med hans elskerinder og i hans arbejde. Sideløbende med dette følger vi også de andre nøglepersoner på kontoret på godt og ondt. Serien tager sin start i 1960’erne.

Da jeg så første sæson af Mad Men havde jeg svært ved at skulle præcisere, hvad serien handler om. Men efter første sæson, havde serien alligevel fanget min interesse, og den er efterfølgende gået hen og blevet en af mine yndlingsserier – og så meget endda, at den også er havnet på min top 5 – de bedste tv-serier.

Serien er sjov, dramatisk, fantastisk.

Læs mere på IMDb

 

Det var så mit bud på de bedste TV-serier. Der er sikkert stor sandsynlighed for at, du allerede har set disse, da det er nogle af de mest populære serier. Jeg går og brygger på at lave et indlæg over de næste 5 bedste TV-serier, de bedste danske TV-serier og så videre. Det kommer senere 🙂

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *