Vin & Vinbaren i Viborg – et besøg værd

Indgangen til Vin & Vinbaren i ViborgNår man bor i en provinsby, hvor ikke mere end to diskoteker kan løbe rundt samtidig, så er det modigt, at nogen satser butikken og åbner en vinbar. Vin og Vinbaren i Viborg er den eneste i byen af sin slags her i byen, og jeg må sige, at de har formået at gøre stedet rigtig hyggelig og nærværende.

Derfor har jeg lyst til at fortælle om mit besøg på Vin & Vinbaren i Viborg, som fandt sted igår – en torsdag aften, hvor gaderne i Viborg stort set ligger øde hen, men det var ikke tilfældet på Vin & Vinbaren i Viborg, hvor der var fuldt hus størstedelen af tiden, jeg var der.

For at gøre en lang historie kort, så er jeg på barsel og har ikke gjort det store i at drikke alkohol i over et år. Inden min graviditet og barsel var jeg så småt begyndt at kunne nyde et glas vin, og jeg fik som regel vin i weekenderne – bare for hyggens skyld.

Men jeg har været aldrig været så hardcore, at jeg ligefrem har sat mig ind i alle de fine udtryk, som der forbindes med vin og vinsmagning. For eksempel, når folk siger, at en vin er tør, så betyder det i virkeligheden, at vinen er det modsatte af sød – men i min verden er det, at smagen “forsvinder fra munden, når vinen er sunket”. Det tegner vist et meget godt billede af mit vin-niveau. Nok om det.

foto 3

Lad mig komme til sagens kerne – nemlig mit besøg på Vin & Vinbaren i Viborg. Oplevelsen var overraskende positivt. Min veninde og jeg havde begge købt en sweetdeal, som gave tapas og et glas rødvin.tapas

Allerede når man læser “sweetdeal” kan man frygte, at kvaliteten er lig besparelsen, som i dette tilfælde var 50%. Men det var langt fra tilfældet. Som det ses på billedet bestod tapasanretningen af tre forskellige slags pølser og tre forskellige slags oste samt tilbehør bestående af saltede mandler, oliven og en lækker olivenolie og frisk brød.

vin_tapas

Rødvinen var en italiener, som hedder Cantine de Falco – “Bocca della Verità” Primitivo Rosso 2011.
For kendere har jeg slået en beskrivelse op af vinen:

Meget mørk i glasset og med lilla kanter. Masser af syditaliensk varme og sol i duften blandet med fadnoter og saftige mørke bær. Bocca della Verità betyder ”sandhedens mund” og er en lettere omskrivning af de mere kendte ”In Vino Veritas” (i vinen er sandheden)
(Kilde: http://www.vinogvin.dk/shop/cantine-de-falco-614p.html)

Hvis jeg skal beskrive den med mine helt egne ord, så vil jeg sige, at den er fyldig, rund og så er det en af de vine, der hvor smagen forsvinder fra munden, når tåren er sunket – altså den efterlader ikke en sprittet eftersmag.

Lokalerne var små – omkring 50 kvm vil jeg skyde på og alt i alt er der 5 borde, små borde vel og mærket. Nedenfor ses tre af bordene. Stilen er vintage, og det hænger meget godt sammen med den hyggelige stemning og dæmpede musik. Vi ankom kl 17, men fra kl. 18 og frem til vi tog derfra kl. 21, var der fuldt hus.

foto 2

Jeg vil også lige runde betjeningen. Det en ung fyr med stor vin-viden. Han smed om sig med flotte udtryk, da han skulle vejlede og guide i forhold til valget af vores andet glas vin – med andre ord; han vidste hvad han talte om, og vi var begge godt tilfredse med vores andet glas vin. Dog var det som om man skulle trække hans viden ud af ham, og vidste man ikke bedre kunne han virke en smule arrogant, selvom det sikkert ikke har været hans hensigt.

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse på Vin & Vinbaren i Viborg, og det kan varmt anbefales at slå et smut forbi. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg besøger Vin & Vinbaren i Viborg.

Her kommer karaktererne:
Lokalerne: 5 ud af 6 fyldte vinglas
Maden: 4 ud af 6 fyldte vinglas
Betjeningen: 3 ud af 6 fyldte vinglas

foto 4 Tapas_end

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *